top of page
FAIR TRADE - ET VINDUE TIL VERDEN


Elsker du hængekøjer, finder du hos Salam et stort udvalg i både hængekøjer og hængestole.
Vi har flere bredder, materialer og farver, alle produceret under Fair Trade forhold og i en rigtig god kvalitet.

Hængekøjer og hængestole fra El Salvador

Dobbelt Hængekøje med træbarrejpg
Hængestol i grå bomuld med stor matchende pude

Hængekøjer

Vi har hængekøjer både med og uden barrer. Hængekøjerne med barrer kan du få i bredde på 80 cm og 130 cm. Sidstnævnte er en dobbelt hængekøje, hvor der kan ligge 2 personer. Kunsthåndværkere varetager hele produktionen fra vævning af bomulds-kanvas på håndvæve, syning af køjerne, til tilskæring af træbarrer og samling af de færdige produkter. Væverne er mænd. Kvinderne syr stofferne sammen til hængekøjer og samler dem med ophæng og træbarrer.

 

Hængekøjernes stof er vævet i bomuld i flere forskellige farvekombinationer – barrerne er FSC-mærket træ. Kvaliteten af stoffet er meget høj. Det beviser kunder, der kommer for at købe nye køjer, da deres gamle ikke er så pæne mere. De er over 10 år og endda ikke slidt op, men blot falmede og i farverne.

 

Du kan også få knyttede

hængekøjer i råhvid bomuld

og træbarre. De knyttede

hængekøjer fremstilles af kvinder.

Fairtrade hængekøje i råhvid bomuld

Hængestole

Hængestole kan du få i den almindelige lille stangbredde på 84 cm og i mange farver.
Desuden Cocoon med en bredde på 112 cm, den har fodstøtte og kan let bære to børn.
Vi har selvfølgelig også den store polstrede Komfort hængestol med stangbredden på 140 cm og en bæreevne på 160 kg.

Stoffet på hængestolene er vævet bomuld enten i ensfarvet, bl.a. denim, eller stribet i flere forskellige farvekombinationer. Også hængestolenes barrer er af FSC-mærket træ, og køjerne er den solide og holdbare kvalitet.

Alle vores hængestole og hængekøjer er produceret under Fair Trade forhold.

Pudebetræk til store puder

Du kan få et stort udvalg af pudebetræk på 60 x 60 cm, til din hængekøje eller hængestol. Flere af stofferne matcher stoffet i køjerne.

Exporsal

Alle vores hængekøjer og hængestole kommer fra Exporsal – en privatejet virksomhed startet af Cacilia Castro i 1974. Firmaet er siden overtaget af Cecilias datter Elena Maria de Alfaro.

Cecilia fik organiseret kunsthåndværkere i El Salvador i grupper, så de fælles kunne købe råmaterialer i god kvalitet til hængekøjerne. De blev desuden oplært i kvalitetskontrol, og fik nye design at arbejde med. Siden har Elena intensiveret uddannelse af kunsthåndværkerne, og de arbejder med markedsføring og nye designs.

Exporsal giver i dag arbejde til godt 200 kunsthåndværkere fordelt på 35 selvstændige værksteder i landdristrikterne.

 

Exporsal betaler 50% af værkstedernes nye investeringer og yder rentefrie lån til resten. Desuden forsyner de børnene med de nødvendige skoleartikler, indtil de er færdige med High School. Hvert år udtrækkes 4 børn til et uddannelsesstipendium og en ny computer.

Exporsal samarbejder med en række NGO’er om at forbedre kunsthåndværkernes socialøkonomiske situation.

Exporsal forsyner kunsthåndværkerne med de nødvendige råmaterialer og betaler dem én gang ugentligt for de færdige produkter.

Exporsal bliver hvert tredje år Fair Trade kontrolleret af IMOcert. Kontrol og rapport er godkendt af WFTO.

bottom of page